Will eller Shall (won't eller shan't)

Jeg er støt på rigtig meget undervisningsmateriale der, når det kommer til fremtidsformen, konsekvent misinformerer eller i bedste fald udelader en mulighed, ved at insistere på at det hedder I/we shall, og at det er den eneste mulighed her. Det er ikke forkert at I shall og we shall er en grammatisk korrekt mulighed for at udtrykke en intention med hensyn til fremtiden. Det problematiske er at formen I will og we will helt udelades og det til trods for at de både er grammatisk korrekte og de mest udbredte i almindelig engelsk tale.

Fremtid
1. person ental	I	shall
1. person ental	I	will
2. person ental	You	will
3. person ental	He	will
3. person ental	She	will
3. person ental	It	will
1. person flertal	We	shall
1. person flertal	We	will
2. person flertal	You	will
3. person flertal	They	will

Når det bruges i sætninger følges will/shall og won't/shan't af navnemåden uden 'at' som på engelsk kaldes bare infinitive.'Bare' fordi de laver en hjælpe sondring mellem infinitive (fx to be, to have) og bare infinitive (fx be, have, hold), derfor henviser bare infinitive til et udsagnsord uden to foran. Her følger et par eksempler på brugen

Subjekt / Subject	Will ('ll; won't) / Shall (shan't)	Navnemåden / Bare infinitive
I	will	be	there tomorrow.
I	won't	make	it on time.
I	shan't	be	there on time.
I	shall	do	that.
You	'll	have	to come.
She	will	try	make it.
It	won't	be	possible.
We	shall	overcome.
We	won't	go	there.
We	'll	have	to be done by then.
They	'll	come	when they are ready.
You	will	have	to finish up.

Spørgsmål dannes ved at invertere will / shall eller won't / shan't med subjektet. Tommelfingerreglen er at shall kun bruges til at komme med tilbud. Fx

Will ('ll; won't) / Shall (shan't)	Subjekt / Subject
Will	I	ever be done with this?
Shan't	I	have to turn right then?
Shan't	I	do that for you? (Ikke: Will I do that for you?)
Shall	I	proceed? (Ikke: Will I proceed?)
Will	You	come with me, please?
Will	we	make it out of here?
Won't	It	be possible?

Normalt bruges det fulde will / shall i formelt sprog og efter navneord og nominalfraser, hvorimod der i mere uformelle sammenhænge ofte bruges sammentrækningen 'll (fx you'll, they'll). I uformelle sammenhænge bruges sammentrækningen også med spørgsmålsord (fx who'll, when'll).
Videre kan vi sige at will ('ll; won't) bruges i sætninger hvor der er tale om uplanlagte fremtidige begivenheder.

I'll do that for you.

Og når vi laver forudsigelser der ikke er baseret på tidligere erfaringer. Det vil sige hvis vi fx gætter på en forventet opførsel, men ikke grunder det i et bevis for denne adfærd. Eller hvis vi bygger bestemmelsen på tro/overbevisning om fremtiden.

I bet Arsenal will bring home the Cup.
We'll never loose an election in Florida.

Om der bruges shall eller will, er altså i høj grad op til den der taler og i det uformelle sprog med mange sammentrækninger mister valget lidt mening, da der her bare bruges 'll. Tendensen i øjeblikket, er at shall er ved at glide helt ud med undtagelse af sætninger hvor der tilbydes noget i form at et spørgsmål (kun i 1. person ental og flertal). Mit råd er at være konsistent i brugen, men hvorvidt der bruges I/we shall eller I/we will må være en smagssag. Og helt til sidst er der lige den krølle at de der ikke ønsker at bruge sammentrækninger, bør være opmærksom på at et will der betones i en sætning, kan lyde som en hentydning til en irriteret/stædig insisteren.