Mængdeangivere / Quantifiers

På samme måde som med kendeord kan vi også bruge mængdeangivere (quantifiers) når vi har en navneordsforbindelse (på engelsk: noun phrase eller nominal phrase). Vi skal overveje hvorvidt vi skal bruge et ord til at præcicere en mængde, fx de engelske both, each, a few, few, little, much, etc. eller om det skal udelades. Valget af mængdeangiver afhænger bl.a. af sætningens mening, grammatiske faktorer og formalia.

Hvad er en mængdeangiver?

Mængdeangiveren (på engelsk: quantifier) er et ord der sættes først i nominalfrasen (navneordsforbindelsen) ligesom kendeordet og kan sige noget om kvantitet. Det er altid en del af en nominalfrasen, dvs. den ordforbindelse i en sætning der fungerer som subjekt eller objekt for verbet. Endvidere er det altid det første ord i nominalfrasen: lige før navneordet selv; lige før tillægsordet + navneordet; eller før en kombination af biord + tillægsord + navneord.

	Nominalfrasen / Noun phrase, Nominal phrase
	Mængdeangiver / Quantifier	Biord / Adverb	Tillægsord / Adjective	Navneord / Noun
I saw	many			men	eating cake.
Give me	every		orange	block	from the box.
I heard	some	strangly	muffeled	noises	of an animal in pain.

Hvordan vælges mængdeangiveren?

En afgørende faktor for at finde en passende mængdeangiver, er bestemmelsen af om substantivet (navneordet) eller nominalfrasen er i tællelig (i ental eller flertal) eller utællelig. Alt efter hvor den falder inden for denne bestemmelse, begrænses valget af mængdeangivere der kan benyttes. Endvidere findes der også en række mængdeangivere der kun kan benyttes hvis der angives to ting (fx both, neither, either). Rent stilmæssigt er der også forskel på hvilke mængdeangivere der bruges i formel og uformel stil

Formel stil	Neutral eller uformel stil
Much interest was shown.	A lof of interest...
They only made little progress.	They didn't make much progress.

Efter at have bestemt hvorvidt substantivet er tælleligt eller utælleligt, må fokus rettes mod sætningens mening for at afgøre hvorvidt der skal bruges en artikel (kendeord) eller en mængdeangiver.

Eksempler på mængdeangivere

Der er som allerede nævnt flere overvejelser der skal gøres inden valget falder på en artikel eller en mængdeangiver. Her følger en kort oversigt over nogle af de mest almindelige mængdeangivere, sammen med en kort note om overvejelsen der skal gøres i forbindelse hermed.

	Ental / Singular	Flertal / Plural	Utællelig / Uncountable	Særlig note
All	-	✔	✔	All kan stå foran the eller et ejestedord.
Another	✔	-	-
Any	✔	✔	✔	Any skal være stemt for at fungere i ental.
Both	-	✔	-	Both kan stå foran the eller et ejestedord og henviser altid til to af noget.
Each	✔	-	-	Both henviser altid til to eller mere af noget, men altid i ental.
Either	✔	-	-	Henviser til to af noget.
Enough	-	✔	✔
Every	✔	-	-	Every er hver enkelt.
Few/A few	-	✔	-	Som hovedregel tænkes few som lidt og utilstrækkeligt og a few som lidt men tilstrækkeligt.
Little/A little	-	-	✔	Som hovedregel tænkes littlesom lidt og utilstrækkelig og a little som lidt men tilstrækkelig.
Many	-	✔	-	Bruges hovedsagligt i spørgsmål og negative sætninger.
More	-	✔	✔
Much	-	-	✔	Bruges hovedsagligt i spørgsmål og negative sætninger.
Neither	✔	-	-	Henviser til to af noget.
No	✔	✔	✔
Several	-	✔	-
Some	✔	✔	✔	Some i ental bruges kun stemt.
A lot of/Lots of	-	✔	✔

Some eller Some

Er der forskel på et ord? Ja, når det kommer til det engelske ord some, så er der, og forskellen er i udtalen, der også styrer meningen; eller vi kan sige at konteksten og meningen styrer udtalen. Der findes to forskellige måder at bruge some på: enten betonet eller ubetonet - og det gør en forskel!

Det ubetonede some

Når some bruges ubetonet, udtales det svagere og mindre tydeligt end ordene før og efter det i sætningen og vokalen udtales som 'a'-et i about. Både meningen af dette ubetonede some og de typer af sætninger det kan bruges i er forskelligt fra det betonede some.
Vi kan bruge det ubetonede some til at omtale om en udefineret mængde af noget, men det er implicit at det ikke er meget der er tale om.

I read some books on my vacation.

My teacher taught me some grammar.

Vi kan også bruge det ubetonede some til at introducere ny information til en samtale eller lignende.

She's got some new books.

I have some cigarettes.

Det ubetonede some bruges med tællelige navneord i flertal eller utællelige navneord, og følger de gældende regler for brug af mængdeangivere, som beskrevet i en tidlige blog artikel her på siden. Den overstående brug er den mest hyppige i undervisningsmateriale, og bruges ofte sammen med I have, there is og there are. Men det kan også bruges som subjektet i en sætning som fx:

Some people came to see you.

Yderligere kan det ubetonede some også bruges når noget tilbydes i form af et spørgsmål eller som en forespørgsel, som i:

Would you like some coffee?

Can I offer you some sweets?

Could I have some wine, please?

Det betonede some

Når det betonede some bruges, udtales det med en klar og tydelig betoning i sætningen. Det betonede some kan antyde at der er tale om en begrænset mængde eller type af noget, som i:

He eats some types of fish.

They have some pens left.

Et betonet some gør det her klart at he spiser nogle typer fisk, men bestemt ikke alle, måske nærmere meget få slags fisk. I andet eksempel antyder det betonede some at de stadig har kuglepenne tilbage, men ikke mange.
Det betonede some bruges også i spørgsmål og i såvel negative som bekræftende sætninger. Og sidst men ikke mindst kan man på en meget uformel og negativ måde bruge det betonede some til at omtale personer hvor det fremhæves at den præcise identitet ikke er vigtig. Sidstnævnte er også det eneste sted hvor man ser det efterfulgt af et navneord i ental, som i:

I was just on the phone with some idiot from the council.

Herved håber jeg at have tilbudt lidt flere muligheder for at bruge some end det normalt lægges op til i undervisningsmateriale.

Any og no som mængdeangiver / quantifier

Any er endnu en mængdeangiver (på engelsk: quantifier), der kan bruges på en række forskellige måder afhængigt af sætningen og betoningen. Normalt optræder det i undervisningsmateriale i enten spørgsmål, eller som det negative alternativ til some.
Når any bruges i et spørgsmål, så spørges der til eksistensen af noget hvor kvantiteten er irrelevant. Dvs. der er ikke noget implicit i any der i denne form peger på om det er meget eller lidt der spørges til.

Do you have any cigarettes?

Når vi bruger any i negativ form, bruges det til at afvise eksistensen af noget og kvantiteten er her igen irrelevant.

I don't have any cigarettes.

Hvis konteksten der skrives i er mere formel, så foretrækkes det at undgå den negative form not ... any og istedet erstatte den med no.

She does not have any interest in that subject.
She has no interest in that subject.

Ved brugen af nohar vi også mulighed for at bruge no som subjekt for verbet.

No man would do such a thing.

Ved at betone any, så antydes det at der er tale om at kvantiteten er ubegrænset.

I do not like any seafood.
You can have any cup you like.

Ved at betone any, bliver betydningen any som det danske overhovedet ikke i første sætning og hvilkensomhelst i anden sætning.
Det betonede any, bliver både brugt med navneord i både ental og flertal og sammen med utællelige navneord, og følger de almindelige regler for mængdeangivere (det står først i en nominalfrase). Videre kan det også bruges i såvel spørgsmål som bekræftende og negative sætninger. Når any bruges som en del af sætningens subjekt så er det implicit i any at der er tale om noget ubegrænset også selvom det ikke er betonet i sætningen.