Verber der ikke bruges i udvidet form (continious form)

Der er ikke mange der ikke kender McDonalds slogan "I'm loving it". Egentligt burde et smart hoved hos firmaet have påpeget at love ikke er et ord der bruges i den udvidede form. Loving eksisetrer dog som adjektiv på engelsk, men det vil ikke blive videre uddybet her. Pointen med denne post er at se på de verber der på engelsk ikke normalt bruges i udvidet form. Normalt bruges de følgende verber kun i simple form på engelsk:

• hate, like, love, need, prefer, want, wish, believe, imagine, know, mean, realize, recognize, remember, suppose, understand
• belong, concern, consist, contain, depend, involve, matter, need, owe, own, possess, appear, resemble, seem, hear, see

I want a coffee. Ikke: not I am wanting a coffee.
I don't believe you are right. Ikke: I am not believing you are right.
Does this pen belong to you? Ikke: Is this pen belonging to you?
It seemed wrong. Ikke: It was seeming wrong.
I love it. Ikke: I am living it.
I don't hear anything. Ikke: I am not hearing anything.

Der er to grunde til at disse verber ikke bruges i udvidet form.

1. Med de fleste af udtrykkene kan der egentligt ikke siges at være tale om en forbigående tilstand. Fx giver det ikke meget mening at tale om at jeg er troende på gud. Hvor der med den udvidede form implicit siges at dette er en tilstand der har en bestemt udstrækning, nget som sker i øjeblikket, men ikke kan forventes at være tilstanden jeg er i i fremtiden. Tilsvarende bruges verbet revolve, når der tales om jordens rotation om solen, som en permanent tilstand, hvorfor vi siger: "The Earth revolves around the Sun," og ikke "the Earth is revolving around the Sun." Selvom dette er noget der foregår lige nu. Den simple form bruges, da vi ikke har nogen forventning om at det kommer til at ændre sig, altså at jordens rotation om solen er permanent.
2. Menre generelt kan vi sige at der ved disse verber ikke er knyttet en handling eller en aktivitet. Fx siger vi ikke: "I am hearing you", men istedet "I hear you." Hvis vi sammenligner med verbet listen, som ofte bruges i forbindelse med "I am listening to you", kan vi se at forskellen er at nor vi bruger hear, altså det danske at høre, så er det at høre en passiv aktivitet, der er ikke koblet en handling til det, hvorimod det at lytte eller på engelsk to listen, kræver en anstrengelse af subjektet. På dnaks siger vi også, lidt redundnat, at vi er aktive lyttere.

I'm loving it

Hvordan kan det så være at McDonalds vælger at bruge udtrykket "I'm loving it" i deres reklamer? Det eneste svar jeg kan komme på er at de har så meget selvindsigt at de udemærket ved at den følelse deres kunder sidder med under indtagelsen af deres burgers er radikal anderledes end den følelse man sidder med fem minutter senere. Her er måske det eneste sted i sproget hvor et kærligt forhold til noget med sikkerhed er en forbigående tilstand, hvorfor vi må erkende at McDonalds har ramt hovedet på sømmet og virkelig kan deres grammatik.
En almindelige fjeltagelser ved brugen af de ovennævnte verber er i forbindelse med realize, hvor det ofte ses at studerende og selv folk med engelsk som førstesprog, bruger det i den udvidede form.

I just realized that I am using this word incorrectly.

Eksemplet leder opmærksomheden hen på det at være i en fase af erkendelse, hvor noget lige går op for en. Derfor ledes flere til at tro at det er korrekt at bruge realize i den udvide form her. Problemet er egentligt ikke i grammatikken, men i erkendelsen. Erkendelse er altid retrospektiv, derfor ved vi også først at vi har erkendt noget, efter vi faktisk har erkendt det, hvorved vi i forhold til den nye erkendelse må betragte det som en permanent tilstand. Derfor er det heller ikke korrekt at bruge realize i den udvidede form i dette eksempel.
En generel indvending kunne være at ting som at hade, at elske eller at tro er noget der går over, eller i det mindste kan gå over med tiden. Her er logikken i sproget at vi ikke kan tænke det som andet end permanente tilstande når vi er i dem. Det handler altså ikke om hvorvidt vi er i en tilstand der måske viser sig at være en periode eller noget forbigående, men at den når man er i tilstanden, kun kan betragte den meningsfuldt som værende permanent. Det ville fx ikke give meget mening at sige at man for tiden tror på Gud, som nævnt ovenfor. Det eneste vi kan sige med sikkerhed er at et kærlighedsforhold til McDonalds er noget der har en begrænset periode, og er det eneste eksempel på engelsk hvor det giver mening at tale om love som noget flygtigt, så vi ikke kan forvente er permanent.
Dog skal der som afslutning nævnes en sjov lille undtagelse fra faglitteraturens verden. Lois Holzman og Fred Newman (amerikanske socialpsykologer og filosoffer) sammen skrev bogen The End of Knowing. Normalt ville know ikke være et verbum der kunne bruges i udvidet form som her i titlen, men pointen og argumentet i bogen var netop at knowing var en epoke i menneskets historie, og derfor kan vi nu i et postmoderne samfund se tilbage på dette paradigme som forbigående. Vi står så at sige ved tærsklen til et nyt paradigme i videnskabsteorien, hvor vi ikke længere kan vide (i det mindste ikke som vi opfattede ordet tidligere), hvorfor vi nu er ved the end of knowing og på vej ind i noget nyt. Meget kan diskuteres med hensyn til argumenterne og indholdet generelt i bogen, men det er i det mindste en intelligent måde at bruge sproget på, og titlen er valgt netop med bevidstheden om opfattelsen af det permanente ved tilstanden at viden, for netop at udfordre dette paradigme.

Udvidet form af navneordet i nutid (Present continuous)

Present continuous (Udvidet form i nutid)

Et almindeligt problem når danskere lærer engelsk er deres overforbrug af den udvidede nutidsform altså present continuous eller -ing formen som den også kaldes. En af grundene kan være den udbredte brug af hjælpeverber (auxiliary verbs) på engelsk, eller i det mindste et omfang som langt overstiger brugen på dansk.
Helt kort bruges den udvidede form, når noget finder sted lige her og nu, eller i en igangværende periode. Den simple form bruges til at tale om noget generelt eller permanent. Denne korte sondring mellem de to, vil blive udbygget i det følgende.

Den udvidede nutidsform present continuous

Den udvidede form bruges som sagt om noget der er ved at ske i øjeblikket, eller mere præcist gælder det at present continuous bruges:

• om noget jeg gør lige nu, noget jeg er igang med,
• om noget jeg er begyndt på og stadig ikke er færdig med, altså også noget der strækker sig over tid, men som jeg ikke konkret udfører lige nu,
• om perioder omkring nuet, fx i hovedparten af sætninger med today, this week, this year etc.
• om forandring der sker i tiden umiddelbart omkrig tidspunktet for udtalelsen, fx med verberne get, change, become, increase, rise, fall, grow, improve, begin og start.

Eksempler på ting der sker her og nu:

Let's go outside. The sun is shining. (ikke: The sun shines.)
I am trying to work, will you please keep it down? (ikke: I try to work,)
I need something to eat. I am starving. (ikke: I starve.)

Når det kommer til ting, hvor vi er midt i en process, bruges også present continuous selvom det ikke er en aktivitet der udføres her og nu. Fx:

I am reading a really good book at the moment. (Når folk beretter dette, holder de ikke bogen i hånden, men er tidligere gået igang med en bog, som de endnu ikke har læst færdig.)

I am learning English at the moment. (Her forståes det at det er en der er igang med at lære engelsk, men ikke nødvendigvis i denne samtale.)

Når vi taler om perioder der ligger omkring nuet, kan vi også bruge den udvidede form af udsagnsordet i nutid. Fx:

You have been working hard this week. (ikke: You work hard this week)
I am not doing so well today. (ikke: I do not do well today.)
We are really getting along these days.

Og sidst men ikke mindst bruges den udvidede form af udsagnsordet i nutid når der er tale om forandringer der sker lige omkring det nu der tales i.

The inflation rate is becoming a real problem.
Your English is getting better.
I really did not like Spanish at first, but I am beginning to like it now. 

Simple present eller continuous present

Typiske problemer, hvor mening ændrer sig i forvirringen om brugen af den simple eller udvidede form af udsagnsordet i nutid, har ofte at gøre med om noget er permanent (som det altid er), eller at det ofte forholder sig på en bestemt måde.
Når vi bruger simple present, er det givet at det er sådan det forholder sig hver gang, fx:

I always go to school by car. (ikke: I am always going to school by car.)

Hvis den udvidede form bruges i ovenstående, siger man ikke at man altid tager bilen til skolen, som i hver gang man skal afsted. Istedet kan der, alt efter udtalen af sætningen, være tale om: 1) En der bebrejder sig selv for ofte eller i for høj grad at bruge bilen som transportmiddel til arbejdspladsen. Altså en der selv mener at frekvensen er for høj, men ikke en der tager bilen hver eneste gang. 2) En der hele tiden er på vej til skolen i sin bil. Hvilket bare er en gang vrøvl.
Ad 1) fra overstående eksempel, ser vi også at der i brugen af den udvidede form kan være tale om en bebrejdende attitude overfor en handling der udføres mere end den burde udføres. Fx:
You are always playing computergames, you should get out more. (Henvendt til en der spiller mere end taleren mener godt er.)
He is always loosing his glasses. (Om en der ofte, eller mere end normalt, mister sine briller.)
Danske studerende har en tendens til at overforbruge den udvidede form. Dette er ikke et kæmpe problem i samtaler med englændere, da de ofte ville kunne gennemskue hvad meningen med sætningen er, ud fra konteksten Dog kan det i enkelt situationer blive problematisk, samtidigt med at sproget ikke bliver så præcist som man ofte selv ønsker det.