I'm silently correcting your grammar
11. feb. 2015
5. feb. 2015
Kendeord / Articles - A, An eller The
Kendeord / Articles - A, An eller The
I denne artikel vil jeg godt udfordre denne tanke lidt og prøve at åbne op for nogle lidt dybere overvejelser over det komplekse valg det faktisk er at bestemme hvilket kendeord der skal bruges eller om det helt skal udelades. Valget er baseret på et komplekst mellemværende mellem faktorer som mening, fælles viden, kontekst og om navneordet er i ental, flertal eller utælleligt.
Videre komplicerer det sagen at det oftest er sådan at talemåder og idiomer (fx see the light, catch ones breath) kræver at vi bruger et helt bestemt kendeord, eller slet intet, hvilket tilsyneladende kan være i direkte modstrid med vores tommelfingerregler og de grammatiske regler der sædvanligvis gælder. At kende disse udtryk, eller helt at undgå dem, bliver derfor en vigtig faktor i at bruge kendeord korrekt. Sidstnævnte vil dog ikke blive taget med i betragtning her.
Hvad er et kendeord?
Kendeordet er et lille ord der sættes først i en navneordsforbindelse og siger noget om hvorvidt der tilføres ny eller kendt information eller det kan sige noget om kvantitet. På engelsk findes der kun tre kendeord: de to ubestemte (indefinite articles) a og an; det bestemte (definite article) the.Kendeordet er altid en del af en navneordsforbindelse, dvs. den ordforbindelse i en sætning der fungerer som subjekt eller objekt for verbet. Endvidere er det altid det første ord i navneordsforbindelsen lige før navneordet selv, eller tillægsordet, eller før en kombination af biord + tillægsord + navneord.
Navneordsforbindelse / Noun phrase, Nominal phrase | |||||
Kendeord / Article | Biord / Adverb | Tillægsord / Adjective | Navneord / Noun | ||
I saw | the | man | driving a car. | ||
Give me | an | orange | block | from the box. | |
I heard | a | strangely | muffled | noise | of an animal in pain. |
Herved ses det også at vi tidligt i undervisningen må være opmærksom på om kursisten har forstået at kendeordet ikke bare er det der kommer lige før navneordet, og videre må opmærksomheden være på hvordan sproget bruges. Hvis det er en der bruger mange bi og tillægsord, kan det være hensigtsmæssigt tidligt at gå i dybden med navneordsforbindelser, hvilket også vil styrke den strukturelle forståelse af det engelske sprog.
Hvordan vælges det rigtige kendeord?
Hvis der er tale om utællelige eller flertalsformer af navneordsforbindelsen kan kendeordet helt udelades. Dette gælder altid for a og an, men kendeordet the, kan medtages.Flertal / Plural: | [the] Soft blows don't hurt. (Sætningen virker både med og uden the, hvilket er generelt) |
Flertal / Plural: | She only had [ ] airy plans for her future. |
Utællelig / Uncountable: | Please, give me [ ] money! |
Utællelig / Uncountable: | Just give me [ ] water. |
Hvis navneordet er i ental, så udelades det kun når det erstattes med en anden determiner (fx his, her, this, that, many).
Possesive adjectives: | Yes, it is her book. |
Demonstrative adjectives: | No, I mean that book. |
Many quantifiers: | He comes here every day. |
Dermed står vi med med følgende valg, når det gælder kendeord:
Ental / Singular | Flertal / Plural | Utællelig / Uncountable | |
Ubestemt: A eller An | A pen | - | - |
Bestemt: The | The pen | The pens | The water |
Uden kendeord | - | [ ] pens | [ ] water |
Der vil på et senere tidspunkt blive fulgt op på artiklen, men dette var alt for denne gang - happy teaching...
Etiketter:
Engelsk grammatik,
Kendeord / Articles,
Ordklasser
30. jan. 2015
Mængdeangivere / Quantifiers
Mængdeangivere / Quantifiers
På samme måde som med kendeord kan vi også bruge mængdeangivere (quantifiers) når vi har en navneordsforbindelse (på engelsk: noun phrase eller nominal phrase). Vi skal overveje hvorvidt vi skal bruge et ord til at præcicere en mængde, fx de engelske both, each, a few, few, little, much, etc. eller om det skal udelades. Valget af mængdeangiver afhænger bl.a. af sætningens mening, grammatiske faktorer og formalia.Hvad er en mængdeangiver?
Mængdeangiveren (på engelsk: quantifier) er et ord der sættes først i nominalfrasen (navneordsforbindelsen) ligesom kendeordet og kan sige noget om kvantitet. Det er altid en del af en nominalfrasen, dvs. den ordforbindelse i en sætning der fungerer som subjekt eller objekt for verbet. Endvidere er det altid det første ord i nominalfrasen: lige før navneordet selv; lige før tillægsordet + navneordet; eller før en kombination af biord + tillægsord + navneord.Nominalfrasen / Noun phrase, Nominal phrase | |||||
Mængdeangiver / Quantifier | Biord / Adverb | Tillægsord / Adjective | Navneord / Noun | ||
I saw | many | men | eating cake. | ||
Give me | every | orange | block | from the box. | |
I heard | some | strangly | muffeled | noises | of an animal in pain. |
Hvordan vælges mængdeangiveren?
En afgørende faktor for at finde en passende mængdeangiver, er bestemmelsen af om substantivet (navneordet) eller nominalfrasen er i tællelig (i ental eller flertal) eller utællelig. Alt efter hvor den falder inden for denne bestemmelse, begrænses valget af mængdeangivere der kan benyttes. Endvidere findes der også en række mængdeangivere der kun kan benyttes hvis der angives to ting (fx both, neither, either). Rent stilmæssigt er der også forskel på hvilke mængdeangivere der bruges i formel og uformel stilFormel stil | Neutral eller uformel stil |
Much interest was shown. | A lof of interest... |
They only made little progress. | They didn't make much progress. |
Efter at have bestemt hvorvidt substantivet er tælleligt eller utælleligt, må fokus rettes mod sætningens mening for at afgøre hvorvidt der skal bruges en artikel (kendeord) eller en mængdeangiver.
Eksempler på mængdeangivere
Der er som allerede nævnt flere overvejelser der skal gøres inden valget falder på en artikel eller en mængdeangiver. Her følger en kort oversigt over nogle af de mest almindelige mængdeangivere, sammen med en kort note om overvejelsen der skal gøres i forbindelse hermed.Ental / Singular | Flertal / Plural | Utællelig / Uncountable | Særlig note | |
All | - | ✔ | ✔ | All kan stå foran the eller et ejestedord. |
Another | ✔ | - | - | |
Any | ✔ | ✔ | ✔ | Any skal være stemt for at fungere i ental. |
Both | - | ✔ | - | Both kan stå foran the eller et ejestedord og henviser altid til to af noget. |
Each | ✔ | - | - | Both henviser altid til to eller mere af noget, men altid i ental. |
Either | ✔ | - | - | Henviser til to af noget. |
Enough | - | ✔ | ✔ | |
Every | ✔ | - | - | Every er hver enkelt. |
Few/A few | - | ✔ | - | Som hovedregel tænkes few som lidt og utilstrækkeligt og a few som lidt men tilstrækkeligt. |
Little/A little | - | - | ✔ | Som hovedregel tænkes littlesom lidt og utilstrækkelig og a little som lidt men tilstrækkelig. |
Many | - | ✔ | - | Bruges hovedsagligt i spørgsmål og negative sætninger. |
More | - | ✔ | ✔ | |
Much | - | - | ✔ | Bruges hovedsagligt i spørgsmål og negative sætninger. |
Neither | ✔ | - | - | Henviser til to af noget. |
No | ✔ | ✔ | ✔ | |
Several | - | ✔ | - | |
Some | ✔ | ✔ | ✔ | Some i ental bruges kun stemt. |
A lot of/Lots of | - | ✔ | ✔ |
Etiketter:
Engelsk grammatik,
Mængdeangiver / Quantifier
27. jan. 2015
22. jan. 2015
Some eller Some
Some eller Some
Er der forskel på et ord? Ja, når det kommer til det engelske ord some, så er der, og forskellen er i udtalen, der også styrer meningen; eller vi kan sige at konteksten og meningen styrer udtalen. Der findes to forskellige måder at bruge some på: enten betonet eller ubetonet - og det gør en forskel!Det ubetonede some
Når some bruges ubetonet, udtales det svagere og mindre tydeligt end ordene før og efter det i sætningen og vokalen udtales som 'a'-et i about. Både meningen af dette ubetonede some og de typer af sætninger det kan bruges i er forskelligt fra det betonede some.Vi kan bruge det ubetonede some til at omtale om en udefineret mængde af noget, men det er implicit at det ikke er meget der er tale om.
I read some books on my vacation. My teacher taught me some grammar.Vi kan også bruge det ubetonede some til at introducere ny information til en samtale eller lignende.
She's got some new books. I have some cigarettes.Det ubetonede some bruges med tællelige navneord i flertal eller utællelige navneord, og følger de gældende regler for brug af mængdeangivere, som beskrevet i en tidlige blog artikel her på siden. Den overstående brug er den mest hyppige i undervisningsmateriale, og bruges ofte sammen med I have, there is og there are. Men det kan også bruges som subjektet i en sætning som fx:
Some people came to see you.Yderligere kan det ubetonede some også bruges når noget tilbydes i form af et spørgsmål eller som en forespørgsel, som i:
Would you like some coffee? Can I offer you some sweets? Could I have some wine, please?
Det betonede some
Når det betonede some bruges, udtales det med en klar og tydelig betoning i sætningen. Det betonede some kan antyde at der er tale om en begrænset mængde eller type af noget, som i:He eats some types of fish. They have some pens left.Et betonet some gør det her klart at he spiser nogle typer fisk, men bestemt ikke alle, måske nærmere meget få slags fisk. I andet eksempel antyder det betonede some at de stadig har kuglepenne tilbage, men ikke mange.
Det betonede some bruges også i spørgsmål og i såvel negative som bekræftende sætninger. Og sidst men ikke mindst kan man på en meget uformel og negativ måde bruge det betonede some til at omtale personer hvor det fremhæves at den præcise identitet ikke er vigtig. Sidstnævnte er også det eneste sted hvor man ser det efterfulgt af et navneord i ental, som i:
I was just on the phone with some idiot from the council.
Herved håber jeg at have tilbudt lidt flere muligheder for at bruge some end det normalt lægges op til i undervisningsmateriale.
Etiketter:
Engelsk grammatik,
Mængdeangiver / Quantifier,
Udtale
16. jan. 2015
Any og no som mængdeangiver / quantifier
Any og no som mængdeangiver / quantifier
Når any bruges i et spørgsmål, så spørges der til eksistensen af noget hvor kvantiteten er irrelevant. Dvs. der er ikke noget implicit i any der i denne form peger på om det er meget eller lidt der spørges til.
Do you have any cigarettes?
Når vi bruger any i negativ form, bruges det til at afvise eksistensen af noget og kvantiteten er her igen irrelevant.
I don't have any cigarettes.
Hvis konteksten der skrives i er mere formel, så foretrækkes det at undgå den negative form not ... any og istedet erstatte den med no.
She does not have any interest in that subject. She has no interest in that subject.
Ved brugen af nohar vi også mulighed for at bruge no som subjekt for verbet.
No man would do such a thing.
Ved at betone any, så antydes det at der er tale om at kvantiteten er ubegrænset.
I do not like any seafood. You can have any cup you like.
Ved at betone any, bliver betydningen any som det danske overhovedet ikke i første sætning og hvilkensomhelst i anden sætning.
Det betonede any, bliver både brugt med navneord i både ental og flertal og sammen med utællelige navneord, og følger de almindelige regler for mængdeangivere (det står først i en nominalfrase). Videre kan det også bruges i såvel spørgsmål som bekræftende og negative sætninger. Når any bruges som en del af sætningens subjekt så er det implicit i any at der er tale om noget ubegrænset også selvom det ikke er betonet i sætningen.
Etiketter:
Engelsk grammatik,
Mængdeangiver / Quantifier
14. jan. 2015
Wittgenstein quote
"Like everything metaphysical the harmony between thought and reality is to be found in the grammar of the language."
- Ludwig Wittgenstein
Abonner på:
Opslag (Atom)